Kontakt

Maria Lee Christensen
Adresse: Hjørring, Denmark
Telefon: +4530648312
Mail: Marialee@live.dk
Følg Kennel ZivaLee på Facebook og instagram:
Hvem er jeg og hvorfor hedder min kennel ZivaLee?
Jeg fik min første sheltie i 2018. Vitus var sin tid udstationeret hos mig fra en anden kennel, jeg har samarbejdet med.
I dag er han min.
Jeg har dog haft hund, siden jeg var 17 år.
Min første hund var en blandingshund af en Dværg Gravhund og en Cavalier King Charles Spaniel, og hun fik navnet Ziva.
Ziva har en helt speciel plads i mit hjerte, og deraf kommer navnet til min kennel, nemlig “Kennel ZivaLee”.
Ziva var en helt speciel lille hund.
Jeg ved, at hun også rørte mange andre dybt.
Hun var en ENER.
En, der kunne se lige igennem ens sjæl.
Jeg var et svært sted i mit liv, da jeg fik hende.
Hun samlede mig op og gav mig interessen for hunde og alt, der hører med.
Derfor har jeg valgt dette navn til min kennel, da Ziva for mig betyder håb, kærlighed, hjertevarme, styrke, loyalitet og stolthed.
Hun var – og er – meget værdifuld for mig.
Siden har jeg haft fire andre sheltier udstationeret hos mig fra en anden opdrætter.
Jeg har – fra jeg var 17 år til 2018 – haft en del ”lånehunde” inde.
Særligt en del chihuahua’er på både korte og lange ophold.
I dag bor jeg sammen med mine tre skønne sheltier Vitus, Simba og Rosie samt Xanto, som er min pensionerede, langhårede Chihuahua.
Jeg bruger meget tid på at udstille mine hunde og er meget aktiv i Dansk Shetland Sheepdog Klub, hvor jeg sidder i bestyrelsen.
Jeg er desuden racerepræsentant i Nordjylland, og jeg er derfor den, der bliver henvist til, hvis folk har spørgsmål om racen.
